Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
— Jamen, sa Helmer, selv om du ikke
kom til at skrive saa meget — du kunde jo
altid skrive ligesaa meget som f. ex. Gustav
Holm.
Men da rejste Jarmann sig ganske bleg —:
Tror du jeg vilde leve et liv som Gustav
Holm, sa han indigneret. — Nej det er jeg
ved gud for god til. Og dermed sat han sig
stolt ned igjen og røgte videre.
— — Efterat Jarmann ud paa
eftermiddagen havde vært en tur nedom H. Paulsen
& Co. og bestilt fem flasker champagne og en
bundt fine cigarer — det skulde naturligvis
ogsaa betales imorgen fjerde Paaskedag —
gik de om aftenen i folketheatret hvor de
havde tat en loge. Det var Lindbergs selskab
som spilled, men et kjedeligt stykke.
Jarmann saa ikke paa scenen, bare sad og
passiarte og mored sig med at se paa publikum,
især damerne; specielt var det frøken Roustau
han var forelsket i; hun sad i logen
ligeoverfor. —- I mellemakterne var han forceret
munter og smilte og nikked fornøjet til bekjendte
nede i parkettet —: han „viste sig" her som
i landaueren om formiddagen. Bare to han
kjendte vilde han ikke hilse paa; det var Fritz
Hassel og Gustav Holm som sad dernede paa
første bænk i parkettet. Da Gustav Holm
nikked op, skubbed Jarmann til Henrik med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
