Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
— Nej, nu vil jeg gaa! sa han brusque,
greb glasset og tømte det tilbunds. — Er der
nogen af dere der har saameget som et par
k roner?
— Ja, Hjalmar havde saavidt og skjøv
pengene hen over bordet til ham.
Men Jarmann mærked det ikke der han
sad, foroverbøjet med ansigtet i hænderne—:
— Lad mig faa kappen og huen, sa han
mat og ligesom i søvne; jeg vil gaa.
Hjalmar gik ind i værelset ved siden af
efter kappen. Da han kom tilbage fandt han
I armann endnu i samme stilling, de andre
siddende og se paa ham gjennem tobaksskyerne
i det graagule lys.
— Her er kappen! — Hjalmar pikked
ham paa skulderen.
Saa for han op med et „tak!", tog kap
pen, slængte den om skuldrene, sat mekanisk
huen paa og blev staaende der med slapt
nedhængende arme og se sløvt paa de andre.
— Nej, sa han saa, jeg vil ha et glas til,
det er det sidste glas champagne jeg drikker.
Og han skjænked i og drak det ud i et drag
og blev igjen staaende og se sløvt paa dem.
Men saa glimted det underlig op i de smaa
øjne —:
— Farvel! sa han blødt; jeg elsker dere
allesammen! — og han rak først Henrik haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
