Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men pludselig, istedenfor at ta Henriks
haand, faldt han haardt ned paa det ene knæ
foran sofaen, kasted sig frem over ham og
gjemte ansigtet ved hans skulder.
Man vented en voldsom hulken men der
kom ikke en lyd. Rolig, ganske rolig, som
et sovende barn laa han der vist et helt minut.
Og Henrik rørte sig ikke, bare skotted med
blanke øjne ned paa farmanns hode og
kjæm-ped med graaden.
Helmer og Woll sad tause paa sine pladse,
Hjalmar stod oprejst midt paa gulvet;
allesammen kjæmped de med graaden.
Tausheden begyndte at bli uhyggelig.
Men saa hørtes pludselig Wolls lune. slæbende
Kergenserstemme —:
— Er det ikke fan’en? — det klang som
nm han pludselig havde gjort en interessant
opdagelse : alt alvorligt her i livet
involverer igrunden noget komisk!
Alle smilte. Jarmann rejste sig stille op
og viste et fuldstændig roligt ansigt; bare et
underlig blødt skjær i de blaabrune øjne —:
— Nejda, sa han; det skal ikke bli noget
komisk.
Jamen . . . jamen . . . sa Henrik efter
et øjebliks stilhed — og graaden var igjen
lige ved at ta ham —: hvorfor skal da det
menneskelige være komisk!?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
