Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
derimot er det almindelig, at verber av samme svake
bøining som kaste (a-verber) har -a i denne form, så at
forutsætningen for -st i pt. partis, ikke mangler helt;
det gjør den kun på en kyststrimmel i næi heten av
Mandal, som har funne, kaste, alle andre steds avviger
ialfald den ene av formerne.
Middelstandens sprog har vei under »Dansketiden«
været en mere selvstændig sprogform end det nu er;
dets særkjender har været, at det undertiden for nogen
tid bevaret en sproglig vane som var optat fra de høiere
stænder, efterat den hos disse var gåt av bruk, og at
det midlertidig var alene om at besidde en eller anden
kompromisform mellem det dannede sprog og dialekten,
hvilken vei tildels senere bredte sig til den ene eller
begge sider. Foruten det som foran var nævnt, vil jeg
som en forhenværende kompromisform peke på dçmy
som 3 pers. flertals pron. i nominativ. Dette forekommer
nu som en penhet istedenfor dæm, dçm eller dom hos
folk som ellers taler vulgært, og som en moderat
»kjæk-het« hos skolegutter der egentlig hjemme har lært at
bruke di; det høres undertiden også i utvungen
dagligtale (hos ældre). Ialfald det sidstnævnte synes at være
nedarvet, mens de andre forekomster ialfald viser, hvor
let denne anvendelse av formen her kan komme op.
§ 15. I motsætning hertil er der nu så at sige intet
middelstandssprog med særegne sproglige
eiendommeligheter; indflytningens og skoleundervisningens
sproglige indflydelse er dertil for stærk, og adskillelsen
mellem befolkningens klasser for litet arvelig. Likesom om
arbeidsklassen må man om middelstanden sige, at der
tales dels vulgært dels Dgl., vei oftest en blanding;
formedelst skarpere opsyn over børnenes skolegang er
vist-nok uttale og foredrag hos mellemklassene blit noget
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
