Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
følelser på sit hjertes sprog; så synes ifølge fru Dunker
(Gamle Dage s. 309) byfogdens frue, justitsråd inde
Hagerup, at ha gjort engang i 1790-årene idet hun omtalte
fru Rosenkrands som »den forbandede mærra«. I det
19de århundrede har damerne mere end nogensinde før
hat de kundskaber som var nødvendige for at de ifølge
sin naturlige tendens kunde arbeide for konservatisme
i Dgl.; men i den sidste del av del er deres iver for
dette igjen noget mindre alment utbredt. Den utvikling
som mændenes sprog gjennemgår i demokratisk og
nasjonal retning, følger dainerme i det hele efter i. Mens
det vei for en menneskealder siden måtte betragtes som
noget vovet overfor damer at skildre f. eks. et
gateoptrin uten at vulgært uttalte ytringer fra dette delvis
blev omsat, er der neppe nu mere noget uhøflig eller
upassende i leilighetsvis at anvende den vulgære lydform.
Lydlære.
Kap 7. Aksentforhold.
§ 19. Alle klasser av Kristiania befolkning har de
sedvanlige østlandske aksentregler:
1. Eftertrykket ligger i egentlig norske ord næsten
altid på 1ste stavelse: i de få tilfælde hvor det ikke er
så, er det i regelen ikke umiddelbart tydelig at ordet er
kun ett ord.
2. Eftertrykket er ledsaget av enstavelsestonelag i
de ord som i ældre oldnorsk kun hadde én stavelse, selv
om der nu ved lydutvikling eller ved tilføielse av tonløe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
