Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
og nordlandske amter, og omvendt, de med et nægtende
eller svagt bekræftende adverbium, som erx ikke, tror* nok,
over størstedelen af Skagerakkysten. Men på selve
Vestlandet brukes ingen av dem; man kan hos fødte
vestlændinger træffe ytringer som viser, at en betoning
som luk* op for dem står som en meningsløshet; de
opfatter det så, at uagtet adverbiet som det
karakteriserende er det logisk vægtigste led, så lægger vi
østlændinger dog hovedvægten på verbet. I
Kristiania-sproget er disse aksentgrupper ikke alene gjennemført
i Vig. og Dgl., men hos mange også undçr mere
omhyggelig foredrag, men da vistnok med bevidsthet om,
at dialektfrit er dette ikke.
KVlg. har, såvidt jeg vet, ingen større grupper av
særegenheter i eftertrykkets plads eller tonelagets art imot
de østlandske dialekter i almindelighet, og særlig ingen
mot de vikske1). Blandt de ting i østlandsk som er
avstikkende mot hovedreglene, skal enkelte i korthet
nævnes: 1) Sammensætninger hvis første led er et
en-stavelses substantiv i genitiv, har ofte bevaret dettes
en-stavelsestonelag, f. eks. slçts’parkan; når der, f: eks. i
knifs^biä, er tostavelsestonelag, tror jeg dog at dette
gjennemsnitlig er et ældre forhold. 2) Sammensætninger
hvis første led ender på vokal, har meget ofte
ensta-velsestonelag, f. eks. skö’lissar; det er især visse bestemte
sådanne forled, som enstavelsestonelaget er knyttet til.
3) Enstavelsestonelag indtræder i endel tilfælde av den
grund, at et enstavelses forled, oftest et adjektiv, har
hat et stærkt eftertryk, hvorved det er blit
betonings-angivende for ordet; sådanne er f. eks. mçdd’a, min’att,
strambrök strambukse o: pyntet, staselig person (også
!) Disse har noget mer enstavelsestonelag end de oplandske.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
