Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
hos mig betegner en lyd av dypere tungestilling end
det tegn han anvender i de nævnte eksempler.
Vulgærsproget står dette vokalsystem nær, men har
hos de fleste litt flere enheter.
a- lydene er i regelen dype, især de lange; efter
manges uttale må man notere dyp a i mät; noget høiere er
den gierne som kort, f. eks. i takk og især som
ubetonet, f. eks. i beta. Her anvendes kun ett tegn.
e- lydene er 3, hos enkelte 4: é altid lang, f. eks.
i tr& n., ç altid kort, såsom i kvçll, sçnnd. I den mest
utpræget lokale uttale har den korte e-lyd to former,
én som kun i ringe grad skiller sig fra lang e i
kvalitet (fornemmelig foran dentaler), således som i de
nævnte eksempler, og én mere normal åpen e foran
labiale og velare konsonanter; selv den sidste er
dog rimeligvis mindre åpen end i normal dannet tale.
Den tredie e-lyd, er den ubetonede, slappe e-lyd, a,
f. eks. i bdtüt’d. Også denne er egentlig temmelig høi
og ligger således mindre fjernt fra lukket e i kvalitet
end sedvanlig, men kan dog i sin ofte yderliggående
slaphet nærme sig snart sagt til hvilkensomhelst vokal.
En vis spidshet i det slappe e er én av de ting som
gierne vil bli tilbake som en ubevidst rest av
Kristiania-uttalen hos dem som har bestræbt sig for at avlægge
denne, og høres f. eks. undertiden i offiserers kommando.
i uttales ofte halvåpen eller åpen, selv om den er
lang; altid er i-lyden åpen som afslutning av en diflong,
dog mindre foran vokal; derfor skrives her f ætt, med i.
o er den almindelige norske. I aksentsvak stavelse
foran m (f. eks. mçll’om), hvor den tilsyneladende veksler
med ç, er der kanske egentlig o, som meddelerne så
vilkårlig henfører til én av siderne; i svensk opfattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
