Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Inf. Pr. ind. Præt. Pt. pts
tytd tyt’ar tæit (tyti)
gyvd gyv’ar gæiv (gyv i)
klyvd klyv’ar klætv m klyvi
syvd syv/ar sæiv Syvi
(lüd) ] jüga 1 jüd * ((lit ’år) nüg’ar yjüar (læi }jäug \jäu p/7* ]jügi
sü su’ar sau g (süg i)
by har også præt. bydda og præt. pts. bydd eller bytt.
Oldn. dqüpa er erstattet av det lånte dröppa, som sedv.
bøies svakt, men også kan ha præt. dropp eller drçpp,
jfr. hçgga, løba.
Som foran s. 65 f. uttalt er de i denne gruppe
av verber almindelige fortidsformer med æi— hvilke
utvilsomt, undtagen ved ryka i betydningen gå istykker, er
langt hyppigere end sideformene med äu — visselig
op-ståt ved reaksjon mot før herskende former med ø; at
öw, ikke äu, er valgt, kan stå i forbindelse med at
infinitiv her i kystbygdene hadde y (frysa), medens de
mere bondske indlandsmål hadde früsd — en forskjel
som bybefolkningen her visselig altid har hat en følelse
av. At der således har været ø i disse fortidsformer,
må sammenstilles med, at Bergens vulgærsprog har
bevaret diftongen ei i substantiver og adjektiver, men har
e i fortid av 1ste rækkes verber (bet, skrBk), og tildels
har bevaret diftg. au i subst, og adj., men gjennemført
har ø i fortid av 2den avlydsrækkes verber (brøt, frøs).
Dette viser tilstrækkelig, at det var lettere at få indført
enkelt vokal som en ny mote i den faste kategori,
verber i fortid, end ellers her og der i ordforrådet. Jeg
holder det for sandsynlig, at der engang (jeg kan jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
