Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FYSIOGNOMI
Endelig et .stykke ude i marts begynder solen atter at faa magt. Det
drypper af tagene, först ganske smaat, saa stærkere og tilslut som en siregn. Store
snemasser løsner oppe paa de boie bygninger og styrter som tordnende laviner ned
paa fortougene, hvor de forbigaaende hvert øieblik resikerer at blive halvt begravet
under deres dybe fonner.
1 Kristiania fores ikke sneen væk efter hvert snefald, akkurat som i andre
skikkelige byer; den faar lov at ligge ifred ug dynge sig op i gaderne, og derfor er
snesiueltningens og vaarblodens tid den usundeste tid af aaret i den norske
hovedstad. Al den urenlighed, som har samlet sig paa sneen i vinterens lob, oplnses nu
af solskin og snevand og fylder luften med sine usunde dunster.
Og dertil kommer de voldsomme temperaturforandringer, som paa denne
aarstid hører til døgnets faste orden. 1 middagsstunden er det vaarlig varmt, saa
man bliver giinske sved af at kave sig frem gjennem det smeltede sneslaps; om
kvælden og morgenen er der kuldegrader, »g sneslnpset stivner lii fast is, der gjor
færdselen paa gader og stræder besværlig, .la, selv i samme moment hersker
delden farligste temperaturforskjel. I solvæggen er der mange graders varme, saa de
fortidligfodte neslesomnierfugle vover sig frem; men neppe kommer man 0111 hjørnet
og ind i skyggen, for en bidende kold siki isner en gjennem marv og ben. Det er
forkjølelsernes, brouehiternes og lungebetændelsernes gyldne tid.
Kristiania kjender ikke noget til den aarstid, som kaldes vaar, paastaar
Welhaven. Aaret deler sig her i skarp vinter og brændende sommer. — vi savner
de blidere overgange. Hvad der andetsteds viser sig som en mild. af og til
harcel-lerende udsoning, er her en voldsom udkastelseslbrretning. Det hele inventarium,
menneskene iberegnet, befinder sig ilde i denne tilstand, ug mangt et kostbart stykke
gaar tilgrunde ved den overilede flytning. Den tempererede zone kan neppe afgive
noget tristere syn end en almindelig krist ianiensisk vaar. Landskabet fremviser et
kaos af skidne tinter, fra det hvidgraa i snepletterne paa de låve bjergaase og ved
elvebredderne, ril det sygelige dunkelgrønne i graneholtet. Kysterne er islagte, veiene
danner bundløse kloakker, løvtræerne ytrer intet liv; thi endnu i mai pleier isen at holde
sig ved deres rødder. Ved denne lid synes dog naturen at, fortryde sine halve
forholdsregler; den sætter sig liu i en heftig gjæring. og inden fjorten dage er sommeren færdig.
Men disse ’ fjorten dage , som Welhaven afteier saa Jet, hvor er de ikke
vidunderlig rige og deilige! Det er vistnok ikke Vestlandets jævne og maunedsla.ng«;
vaar med alle dens smaa og næsten umærkelige overgange; men vaar er det nu
alligevel, koncentreret vaar. Et døgn er her mere end en hel uge paa Vestlandet,
og netop derfor er der en intensitet, ou fylde og eu frodighed over naturen, som
virker berusende paa sind og sanser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
