Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
Kan man end ikke i disse fjorten doge hore græsset gro. saa kan man i
alle fald se lovet vokse. Her er hundreder af nuancer, hundreder af gradvise
udviklingstrin, som alle stimer paa og alle kræver sin tur i den korte tid. fra knoppen
endnu er knop, til den er fuldvoksent bind.
Se f. eks. hare paa kastanjerne, fra de fede, glinsende knopper begynder at
briste, til de store, morkegronne fingerfligede blade er fuldt udviklede: de er ikke sig
selv lig fra den ene dag til den anden; hver eneste dag kan man iagttage et nyt
udviklingstrin, en ny nuance i fonn eller farve. Eller betragt lunnen, mens dens
blad titter frem af hylsteret, hvidt og dunet som en .sammenfoldet svømmefod, mens
det som nyudfoldet straaler i solen, glinsende blankt og .skinnende gyldengront. til
det har antaget sommerens, om skind mindende, fasthed og bronceagtig grønbrune
farve — ogsaa her er der en hel rigdom af overgange at iagttage i lobet af
nogle faa uger.
Og saaledes overalt.. Alle farver er kraftigere, al vækst stærkere, alle dufte
fyldigere. Det er eu forceret vaar. om man vil; men den er forceret, fordi den er
rig. og den sparer ikke paa sin rigdom l’ra dag til dag og fra uge til uge; den oser
det altsammen ud med en eneste gang. i overdaadigt livsmod. Den luir ventet saa
længe, og den hersker saa kort; derfor har den raad til at være ødsel.
I det hele taget er da Kristiania klima et voldsomt klima med bratte
overgange og stanke modsætninger. .Men sine aller farligste egenskaber skylder det paa
en vis maade netop sin mailgel pail voldsomhed i en bestemt retning. Kristiania
vilde liave været en langt sundere by. hvis den havde været mindre spagfærdig,
hvad vind og blæst angaar.
Som den er. er den imidlertid vindstillet» by. Om vinteren er omtrent hver
femte, 0111 sommeren liver tiende dag aldeles fri for det svageste vindpust, og den
vind. som blæser paa de audre dage, er ofte saa syng. at den ikke fortjener navn af
vind engang. En virkelig storm feier sjelden eller aldrig luften ren; det. indtræfter
i regelen ikke en gang om aaret. I gjennemsnit gaar der næsten Indvandet aar eller
nniagtigere angivet 521 dage mellem hver gang, det meteorologi-ske institut kan notere
en storindag paa sine lister. Selv ikke ved jevudognstider. naar det blæser aller
voldsomst udenfor paa kysten, mærker man synderlig til vind inde i den stille lukkede
kjedel ved bunden af Kristianialjorden, hvor bakterierne synes at have et ligesaa
fast og fredeligt tilholdssted, soui selve de menneskelige beboere.
Er der nu fra kommunens side gjort tilstrækkeligt; for at modarbejde disse
uheldige meteorologiske forhold og reducere deres indflydelse til det mindst mulige?
Der er gjort meget, det maa erkjendes; men i enkelte retninger er der langt fra
gjort tilstrækkeligt. At sneen faar lov at blive liggende hele den lange vinter, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
