Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristin skjønte at moren likte alt dette meget litet.
Om fru Aashild sa Ragnfrid rigtignok aldrig noget, men
engang lignet hun Bjørn ved det gule, nedlagte
græsset en kan finde grodd indunder store stener, og Kristin
syntes dette passet godt. Bjørn saa besynderlig falmet
ut, han var temmelig fet, blek og slap og litt
skalder, endda han ikke var meget ældre end Lavrans.
Dog saaes det paa ham at han engang hadde været en
meget vakker mand. Kristin kom aldrig til at skifte ett
ord med ham — han talte litet, men blev helst sittende,
der han engang var kommet tilsæte, fra han tren ind
i stuen og til han skulde iseng. Han drak umaadelig
meget, men det merkedes litet paa ham, spiste næsten
ikke mat og saa av og til stivt og fortænkt paa en eller
anden i rummet med sine underlige blaknede øine.
Til frænderne paa Sundbu hadde de intet set siden
ulykken hændte, men Lavrans hadde været over i Vaage
nogen ganger. Derimot kom Sira Eirik til Jørundgaard
som før; han traf da ofte sammen med fru Aashild, og
de var gode venner. Dette regnet folk for et vakkert
drag av presten, som selv var en meget dygtig læge.
Det var vel ogsaa en av grundene til at folket paa
storgaardene ikke hadde søkt fru Aashilds raad, ialfald
ikke aapenbart, at de regnet presten for dygtig nok, og
det var ikke let for dem at vite, hvordan de skulde
holde sig mot to mennesker som paa sætt og vis var
utstøtte av deres eget lag. Sira Eirik sa da selv, de
beitet ikke unna for hinanden, og hvad trolddommen
hendes angik, saa var ikke han hendes sogneprest; det
kunde vel hænde fruen visste noget mere end godt var
for hendes sjælehelse — dog fik en ikke glemme at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
