Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
«Kristin,» bad fru Aashild angstfuld, «du vil vel ikke
slippe Erlend nu. Nu kan dere ikke berges uten dere
berger hinanden.»
«Slik vilde vel neppe en prest raade,» sa Kristin og
smilte koldt. «Men jeg vet, at jeg kommer ikke til at
slippe Erlend — ikke om jeg skal træde ned min egen
far.»
Fru Aashild reiste sig op.
«Vi kan like gjerne ta for os noget at gjøre som sitte
slik,» sa hun. «Det vilde vel være faafængt om vi fri
stet at gaa tilro.»
Hun hentet smørkjernen fra koven, bar ind nogen
ringer med melk og fyldte i, stillet sig til og vilde
kjerne.
«La mig gjøre dette,» bad Kristin. «Jeg har yngre
ryg.»
De arbeidet uten at tale sammen; Kristin stod ved
kovedøren og kjernet, og Aashild kardet uld fremme
ved aaren. Først da Kristin hadde silt ut av kjernen
og holdt paa at kna smørret, spurte den unge med ett:
«Moster Aashild — er I aldrig ræd for den dag, da
I skal staa for Guds dom?»
Fru Aashild reiste sig, kom bort og stod foran Kri
stin i lyset:
«Kanhænde faar jeg mot til at spørge den som har
skapt mig, slik jeg er, om han vil miskunde sig over
mig, nåar hans tid er. Ti jeg har aldrig bedt om hans
miskund, nåar jeg gjorde mot hans bud. Og aldrig har
jeg bedt Gud eller mand gi mig efter en penning av
den bod, jeg har svaret her i denne heimen.»
Litt efter sa hun sagte:
«Munan, ældste sønnen min, var tyve aar. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
