Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
ikke slik da, som jeg vet han er nu. De var ikke slik
dengang, børnene mine —»
Kristin svarte stille:
«I har dog hat herr Bjørn ved eders side hver dag
og hver nat i alle disse aarene.»
«Ja — det ogsaa har jeg hat,» sa Aashild.
Litt efter var Kristin færdig med smørlagingen. Fru
Aashild sa da, at de fik friste at lægge sig nedpaa litt.
Inde i den mørke sengen la hun sin arm om Kristins
skulder og drog det unge hode ind til sig. Og det varte
ikke længe før hun hørte paa hendes jevne og stille
pust at Kristin var sovnet.
IV.
Frosten blev staaende. Paa hvert fjøs i bygden rau
tet og klaget de sulteforede dyr og led av kulden. Men
folk sparte allerede nu paa foret, det ytterste de kunde.
Der blev ikke meget til gjesting i julen dette aaret,
men folk holdt sig hjemme hver ved sit.
I julen tok kulden til — det var som hver dag syntes
koldere end den forrige. Folk kunde neppe mindes saa
haard en vinter — der faldt ikke mere sne heller, selv
ikke inde i tjeldet, men den sneen som var kommet ned
ved Klemensmesse, frøs haard som sten. Solen skinnet
fra klar himmel nu dagene tok til at lysne. Om nætterne
spraket og flakket vindlyserne over fjeldkammene i
nord, de flakket over halve himmelen — men de bragte
ikke veirvending, en dag indimellem kunde det skye
over, der drysset litt tør sne, og saa var det klarveir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
