Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
om det — nu, de hadde været uvenner hele denne
dagen. Da sa han det:
«Var det barnet som blev kvikt i dig?» spurte han
sagte og rørte ved hendes skulder.
Saa kastet hun fra sig al vreden mot ham, smøg sig
ind til faren og gjemte sit ansigt ind til hans bryst.
En stund efter gik de ned igjen til det sted hvor
deres hester stod bundet. Den korte dag var næsten
tilende; bak dem i sydvest sank solen ned bak træ
toppene, rød og mat i frosttaaken.
Erlend prøvet omhyggelig spænder og remmer i sa
deltøiet, før han løftet hustrueix op paa hendes hest.
Saa gik han bort og løste sin egen. Han tok ind under
sit belte efter hanskerne, som han hadde stukket ind
der, men han fandt bare den ene. Han saa omkring sig
paa bakken.
Da kunde ikke Kristin bare sig, hun sa:
«Det nytter ikke du leter efter hansken din her, Er
lend!»
«Du kunde gjerne sagt det til mig, hvis du saa at
jeg mistet den — om du var aldrig saa sint paa mig,>
sa han. Det var de hanskerne Kristin hadde sømmet
til ham og git ham med fæstensgaverne sine.
«Den faldt ut av beltet dit, da du slog mig,» sa Kri
stin meget sagte, og saa ned.
Erlend stod fremme ved hesten sin, med haanden
paa sadelbuen. Han saa sky og ulykkelig ut. Men saa
brast han i latter:
«Aldrig hadde jeg trodd det, Kristin — den tiden jeg
beilet til dig, og for rundt og tagg frænderne mine om
at tale for mig, og gjorde mig saa myk og saa arm
for at faa dig — at du kunde være slikt et trold!»
Da lo ogsaa Kristin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
