Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
\
«Nei — da hadde du vel git op den saken længe
før — og sagtens hadde det været til dit eget bedsto
Erlend tok etpar steg bort til hende og la sin haand
paa hendes knæ:
«Jesus hjælpe mig, Kristin — har du nogengang
spurt om mig, at jeg gjorde det som var til mit eget
bedste —.»
Han la ansigtet ned paa hendes fang, og saa tin
drende op i sin hustrus aasyn. Rød og glad bøiet Kri
stin hodet, og prøvet at gjemme sit smil og sine øine
for Erlend.
Han tok hendes hest ved bigslet, og lot sin egen
følge efter; slik førte han hende, til de var nede av
aasen. Hver gang de saa paa hinanden, lo han, og
hun snudde ansigtet fra ham for at skjule, hun lo
ogsaa.
«Nu,» sa han kaat, da de var fremme paa veien
igjen, «vil vi ride hjem til Husaby, Kristin min, og være
saa glad som to tyver!»
Julekvelden stridregnet det og blaaste. Det var uraad
at bruke slæder, og saa maatte Kristin bli hjemme, da
Erlend og husfolket red til natmessen i Birgsi kirke.
i lun stod i stuedøren og saa efter dem. Tyribran
dene de bar lyste rødt paa de gamle mørke hus, speilet
i tunets vaate haalke. Vinden tok og la flammerne flatt
ut til siden. Kristin stod, saa længe hun hørte daanet
av færden deres i natten.
Inde i hallen brandt der lys paa bordet. Rester av
kveldsmaten stod utover — grøtslumper i fat; halvspiste
11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
