Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Kristin fulgte efter mændene ind i hallen. Paa et
tegn av Tore blev etpar av de fremmede svendene
med.
«Du faar gi fra dig sverdet dit, Erlend,» sa Tore
av Gimsar, da de stod derinde, «til tegn paa at du
er vor fange.»
Erlend slog sig paa lænderne for at vise, han bar
ikke andet vaaben end dolken i beltet. Men Tore sa
igjen:
«Du faar række os sverdet dit til tegn —»
«Ja, skal det gaa saa fint til saa —,» sa Erlend,
han lo litt. Han gik bort og tok sit sverd fra knag
gen, holdt om balgen og bød Tore Eindridessøn hjaltet
med en liten bøining.
Gamlingen fra Gimsar løste fatlerne, drog det helt
ut og strøk med en finger efter blodriflen.
«Var det dette sverdet, Erlend, som du —?»
Erlends blaa øine glitret som staal, munden hans
blev en smal stripe:
«Ja. Det var med dette sverdet jeg tugtet din sønne
søn, da jeg fandt ham hos datter min.»
Tore stod med sverdet, han saa ned paa det og
mælte truende:
«Du som seiv skulde hævde loven, Erlend — du
maatte vel vite at den gangen gik du litt længre end
loven følger med dig —»
Erlend slængte hodet tilbake, heftig og blussende:
«Det er en lov, Tore, som ikke kan skiples av konger
eller tingalmue — at sine kvinders ære verger en mand
med sverdet —»
«Det er godt for dig, Erlend Nikulaussøn, at ingen
mand har latt den loven gjælde mot dig,» svarte Tore
av Gimsar hadefuldt. «Da kunde du trængt at ha saa
mange liv som katten —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
