Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
kongen og hjem igjen til bygderne, jeg ogsaa har
skjønt at almuen i dette landet har mindre trivsel og
vanskeligere kaar nu end da jeg var barn og hin sæle
kong Haakon var vor overherre. Min husbond» —
hun aandet hastig og skjælvende nogen ganger, «min
husbond hadde tat op en sak som var saa stor at
ingen av de andre høvdingerne i dette landet vaaget
løfte den, det skjønner jeg nu —»
«Det hadde han.» Munken knuget hænderne i hin
anden, hans stemme blev bare til en hvisken. «Saa
stor sak at det vil tykkes mange ilde, han skulde seiv
volde dens nedfald — slik —»
Kristin skrek og for op. Ved det at hun rørte sig
saa voldsomt, drev smerten i brysterne og armene sve
den ut over hendes hele krop. Vild og feberyr snudde
hun sig mot den anden og ropte høit:
«Ikke voldte Erlend det — det var slik laget
hans ulykke var det —»
Hun kastet sig fremstupt ned i knæ med hænderne
mot bænken, løftet det rødflammede, fortvilede ansigt
mot munken:
«Du og jeg, Gunnulf, du hans bror og jeg, hans
hustru i tretten aar, vi skulde ikke laste Erlend, nu
han er en fattig fangen mand, i livs fare kanhænde —»
i Gunnulfs ansigt sitret. Han saa ned paa den knæ
lende kone:
«Gud lønne dig, Kristin, at du kan ta dette slik.»
Igjen vred han de uttærede hænder i hinanden. «Gud —
Gud unde Erlend liv og slike kaar at han kan lønne
din trofasthet. Gud vende dette onde fra dig og bør
nene dine, Kristin —»
«Tal ikke slik!» Hun reiste sig saa hun stod paa
knærne, saa op i mandens ansigt: «Det har ikke været
for det gode, Gunnulf, naar du tok dig av mine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
