Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Erlends saker. Ingen har dømt ham saa haardt som
du — hans bror og Guds tjener!»
«Aldrig har jeg villet dømme Erlend haardere end —
end jeg maatte.» Det hvite ansigt var blit endda hvi
tere. «Ingen paa jorden har jeg hat kjærere end min
bror. Det er vel derfor — det sved i mig som det
var mine egne synder, dem jeg skulde bøte for seiv,
naar Erlend handlet ilde mot dig. Saa er der Husaby —
Erlend alene skulde føre frem den ætten som ogsaa
er min. Jeg gav storparten ogsaa av farsarven min i
hans hænder. Dine sønner er de mænd som staar mig
nærmest efter blodet —>
«Erlend har ikke handlet ilde mot mig! Ikke var jeg
bedre end han! Hvorfor taler du slik til mig, Gun
nulf — aldrig var du min skriftefar. Sira Eiliv låstet
ikke min husbond for mig — han revset mig for syn
derne mine, naar jeg klaget mine vanskeligheter for
ham. Han var bedre prest end du — og ham er det
som Gud har sat over mig, at jeg skal høre paa ham —
og han har aldrig talt om at jeg led uret. Jeg vil høre
paa ham!»
Gunnulf hadde reist sig, da hun stod op. Blek og
rystet mumlet han:
«Du sier sandt. Sira Eiliv skal du høre paa —»
Han snudde sig for at gaa, da tok hun heftig hans
haand:
«Nei gaa ikke fra mig slik! Jeg mindes, Gunnulf —
jeg mindes at jeg gjestet dig her i denne gaarden, da
var den din; du var god mot mig. Jeg mindes første
gang jeg møtte dig — jeg var stedt i nød og angst,
jeg husker du talte til mig for at gjøre Erlends aarsak
ning, du kunde ikke vite —. Du bad og bad for mit
liv og mit barns liv. Jeg vet at du undte os vel, du
hadde Erlend kjær —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
