Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
hvor de skujde hen, spurte moren.
De vilde lægge sig paa laaven — der var saan stind
lugt i melkeboden av alle ostene og smørret — og av
gjæterne som sov der.
Naakkve gik ikke ind paa laaven straks. Moren blevved
at skimte hans graalyse skikkelse mot det grønne mør
ke nede paa utslaatten i skogbrynet. Litt efter kom
temen i døren — hun skvat, da hun saa hustruen ved
væggen der.
«Skal du ikke lægge dig nu, Astrid — det er sent
alt—»
Temen mumlet — hun skulde bare bakom fjøset.
Kristin biet til hun hadde set hende inde igjen. Naakkve
var paa sekstende aaret nu. Det var alt en stund siden
moren hadde tat til at holde øie med tjenestekvinderne
paa gaarden, naar de gjønet med den vakre og livlige
gutten.
Kristin gik ned til elven, la sig paa knæ paa hellen
utover vandet. Utfor hende randt aaen næsten svart
i en vid kulp, bare nogen ringer viste strømmen, men
litt ovenfor fosset den hvit i mørket med drøn og koldt
gufs. Nu var maanen kommet op saa høit at den vandt
lyse — det glittret her og der paa et dugget blad. Saa
tændte en gnist etsted paa en krusning i strømmen —.
Erlend nævnte hendes navn like bakved — hun hadde
ikke hørt ham komme nedover volden. Kristin dyppet
armen i det isnende vand og fisket op etpar melkerin
ger som laa med sten i bunden og blev skyllet av aaen,
reiste sig og gik tilbake efter manden, med begge hæn
der fulde. De snakket ikke sammen, mens de vandret
opover.
Indkommet i boden klædte Erlend helt av sig og steg
op i sengen:
«Skal du ikke tilro snart, Kristin?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
