Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
«Vi kunde vel likegodt ride idag - ved nonstid
hvad mener du, bror?»
Alt ved middagstid næste dag hørte Kristin rytterne
i tunet. Hun gik ut — det var Naakkve og Gaute de
var alene. De stod der ved hestene sine, saa ned og
sa ingenting. &
«Hvad svarte far deres,» spurte moren.
Gaute stod og støttet sig til spydet sit, han blev
ved at se ned. Da mælte Naakkve:
«Far bad os si dig, at han ventet dig op til sig hver
dag i vinter. Og han sa, du skulde ikke være mindre
velkommen end sidst du saa til ham.»
Farven kom og gik i Kristins ansigt:
«Nævnte dere da ikke for far deres — at det er slik
med mig - det er ikke lang stund til jeg skal ha barn
igjen —»
Gaute svarte uten at se op:
«Far syntes ikke mene, det var nogen grund - at
du ikke skulde kunne flytte til Haugen for den sakens
skyJd.»
Kristin stod litt:
«Hvad sa han?» spurte hun lavt og hvasst
Naakkve vilde til at tale. Gaute løftet haanden litt
saa fort og bønlig op paa broren. Men den ældste
sønnen sa det allikevel:
«Far bød os si dig det: Du visste da det barnet blev
aylet, hvor rik mand han var. Og er han ikke blit
nkere mand siden, saa er han .kke blit fattigere heller »
Kristin snudde sig fra sønnerne og gik langsomt mot
stuehuset. Tungt og træt satte hun sig ned i bænken
under vindøiet som vaarsolen alt hadde smeltet is oe
rim av. s
- Det var saan. Hun hadde tigget sig til at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
