Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Kristin stod op og traadte ut i svaien. Nu kom de
frem bakom burene og gik. hak i hæl stien bortover til
Romundgaard mellem de bleke duvende bygakrer.
Staalhuerne og jernhattene glinset dødt, men solen
blinket i Naakkves glavind og i tvillingernes spyds
odder. Hun blev staaende og se efter de fem unge
mænd. Hun var moren til dem alle —.
Inde i stuen brøt hun sammen foran kisten som
Mariabilledet stod over. Hulkegraaten slet hende istyk
ker. Munan skar i med og krøp graatende indtil moren,
Lavrans sprang ut av sengen og kastet sig ned paa
knæ ved hendes anden side. Hun tok om begge de to
yngste sønnerne —.
Siden den lille døde — hun hadde tænkt, hvad skulde
hun bede om. Haard, kold, tung som sten hadde hun
kjendt at hun faldt mot Helvedes gapende kjæft. Nu
brøt bønnene frem over hendes læber uten hun kunde
for det — uten hendes medvidende vilje strømmet hen
des sjæl mot Maria mø og moder, Himmelens og jor
dens dronning, rop av angst og tak og lovprisning —
Maria, Maria, jeg eier saa meget, endda har jeg ende
løse skatter som jeg kan ribbes for. — Miskunds
moder, ta dem i dit vern —!
Der var mange folk i tunet paa Romundgaard. Da
Erlendssønnerne kom ind, spurte nogen bønder, hvad
de vilde.
«Dere vil vi ingenting — endda,» sa Naakkve og
smilte tirrende. Vi har ærinde til biskopen idag, Mag
nus. Siden kanhænde vi brødrene vil synes, vi har litt
at orde om med dere og. Men idag trænger dere ikke
frygte os.»
Der blev endel tilrop og uro. Sira Solmund kom ut
og vilde formene disse drengene at være her, men nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
