Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
tok nogen bønder til orde og mente, de maatte ha lov
til at spørre sig for om denne saken mot deres mor.
Biskopens svender kom ut og sa til Erlendssønnerne at
nu fik de gaa, her skulde spises, og ingen hadde stun
der til at høre paa dem nu. Men dette likte ikke bøn
derne.
«Hvad er dette, gode folk?» spurte en sterk røst over
dem. Ingen hadde merket at herr Halvard seiv var
kommet ut i loftssvalen. Nu stod han der i sin violblaa
kjortel, med den røde silkelue paa det hvite håar, stor
og svær og høvdingslig. «Hvem er disse unge mæn
dene?»
Man svarte ham at det var Kristins sønner i Jørund
gaard.
«Er du den ældste?» spurte biskopen Naakkve. «Saa
vil jeg tale med dig. Disse andre faar bie her i gaar
den saa længe.»
Naakkve gik opfor høienloftstrappen og fulgte efter
biskopen ind i stuen. Herr Halvard satte sig i høisætet
og saa paa den unge som stod foran ham, lænet til
det store glavind.
«Hvad heter du?»
«Nikulaus Erlendssøn, herre.»
«Mener du at du trænger være saa vel væbnet, Niku
laus Erlendssøn,» sa den anden med et litet smil, «for
at gaa til samtale med biskopen din?»
Nikulaus rødmet dypt. Han gik bort i kroken, la fra
sig vaaben og kappe og vendte tilbake. Han stod op
foran biskopen med bart håar, bøiet hode, en haand
spændt om det andet haandledd, med let og fri, sømme
lig og ærbødig holdning.
Herr Halvard tænkte, denne unge manden hadde
lært kurteisi og høviske later. Han kunde hellerikke ha
været smaabarn, da faren faldt ned fra rigdom og ære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
