Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
embedsstudierne krævet, blev de fleste forst utnævnt
efter Norges og Danmarks adskillelse, nemlig
av kong Christian Fredrik i statsraad den 1
juni 1814. Efter en del forøkelser av og
forandringer i lærerpersonalet hadde
universitetet ved utgangen av sit første 10-aar 19
lærerstole. Tallet økedes i det følgende 10-aar til
26 og steg derefter snart raskere, snart
langsommere, saaledes at der nu — i 1913 — er 84
faste lærere (professorer, docenter og lektorer).
Straks efterat landets nye statsskik og
foreningen med Sverige var bragt i orden,
tok man fat paa arbeidet for at skaffe
universitetet en fast organisation. Forhandlingerne
herom trak længe ut, navnlig fordi der viste
sig at være en meningsforskjel mellem
regjering og storting angaaende den grad av
selvstyre, som burde indrømmes universitetet.
Resultatet blev fundatsen av 28 juli 1824, som
hvilet paa et kompromis mellem de stridende
anskuelser, men dog nærmet sig mest til den
opfatning, som stortinget havde hævdet, og
som gav universitetet en ganske betydelig
selvstændighet i sine indre anliggender.
Efter fundatsen var universitetets styre
underlagt en kantsler, hans stedfortræder en
prokantsler og det akademiske kollegium. De
to første utnævntes av kongen utenfor
universitetslærernes kreds. Kollegiet bestod av
prokantsleren som formand, dekanerne for de 4
fakulteter, paa hvilke professorerne var
fordelt (det teologiske, juridiske, medicinske og
filosofiske) samt to av sidstnævnte fakultet
opnævnte assessorer. Saavel disse som dekanerne
valgtes paa 1 aar. Som kantslere utnævntes
i begyndelsen de svenske statholdere. Men
fra 1824 til sin tronbestigelse i 1844 indehadde
kronprins Oscar denne stilling, og da han stadig
var fraværende, kom prokantsleren til i
virkeligheten at fungere som kantsler, og den ældste
dekan var kollegiets formand.
Ved en tillægslov til fundatsen av 17 septbr.
1845 blev kantsler- og prokantslerstillingerne
ophævet, og universitetet kom til at staa direkte
under kongen med kirke- og
undervisningsdepartementet som mellemled. Dekanernes
funktionstid forlængedes til 2 aar, og
dekanerne valgte selv i sin midte kollegiets
formand. En yderligere forandring undergik
kollegiet ved lov av 25 febr. 1860, som delte det
filosofiske fakultet i historisk-filosofisk og et
matematisk-naturvidenskabelig og lot disse to
fakulteters dekaner træde istedetfor det
tidligere filosofiske fakultets dekan og de to
assessorer. Det akademiske kollegium hadde
herved faat den sammensætning, som det
beholdt indtil 1 januar 1907.
Den nævnte lov av 1845 hadde ogsaa paa
mange andre omraader indført reformer. Den
hadde saaledes atter ophævet en i 1815 indført
„præliminæreksamen“, som gav „ustuderte“,
d. v. s. unge mænd uten latinutdannelse
adgang til at studere ved universitetet og der
ta „norsk“ juridisk eller medicinsk
embedseksamen, altsaa aflægge disse eksamener paa
norsk, istedetfor som de akademiske borgere
paa latin. Det var den ringe tilgang paa
embedsmænd, som hadde foranlediget denne
foranstaltning, som imidlertid ikke længer viste
sig nødvendig i 1840-aarene. I det hele gik
dog baade loven av 1845 og praksis i denne
periode ut paa at trænge latinen tilbake fra
dens dominerende stilling ved universitetet.
De lokaler, som universitetet hadde faat
i „Mariboegaarden“, viste sig snart ganske
utilstrækkelige. Efter mange forskjellige
byggeplaner var det det kongelige slots bygning
og den av slottets bygmester, brigadeauditør
Linstow, planlagte forbindelse mellem slottet
og byen, Carl Johans gate, som bragte
løsningen og skaffet universitetet dets nuværende
udmerkede beliggenhet. I 1837 indkjøptes
det nødvendige terræn av „Ruseløkken“ med
„Tullinløkken“, og stadskonduktør Grosch
utarbeidede tegninger, som forelagdes for
professor Schinkel i Berlin. Og paa
universitetets 30-aars dag den 2 septbr. 1841 kunde
grundstenen til universitetsbygningerne lægges.
Utgifterne, som gik op til noget over 1
million kr., dækkedes for vel en halvdel av det
ved universitetets stiftelse indsamlede
byggefond og av værdien av universitetets ældre
bygninger, som overdroges staten, mens resten
direkte blev tilskutt av statsmidler. I løpet
av aarene 1851—53 kunde de forskjellige nye
lokaler tages i bruk. Allerede tidligere — i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
