Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1833 — hadde universitetet faat et astronomisk
observatorium ute paa Drammensveien.
I septbr. 1861 kunde universitetet med
stor høitidelighet feire sit 50 aars jubilæum,
hvortil bl. a. repræsentanter fra de
skandinaviske nobouniversiteter møtte frem. Det var
nu naadd op til et lærerkorps paa 35 lærere,
hadde omkring 560 studenter og et aarlig
budget paa ca. 280 000 kr.
Indtil en lov av 12 mai 1866 hadde
universitetslærerne været henført til 2 klasser,
professorer og lektorer, hvilke sidste hadde
en lavere gage og ikke var medlemmer av
fakulteterne. Ved den nævnte lov blev alle
universitetslærere professorer.
De store reformer i det høiere skolevæsen,
navnlig ved lovene av 1869 og 1896, hvorved
de klasiske studier trængtes i bakgrunden og
navnlig erstattedes av naturvidenskap og
matematik, fik ikke alene direkte indflydelse paa
indholdet av eksamen artium og derigjennem
paa betingelserne for adgang til universitetet,
men fik ogsaa indirekte betydning for
universitetets undervisning og egne eksamener. Ved
lov av 16 juni 1883 indførtes den forandring,
at eksamen artium, som tidligere var avholdt
ved universitetet, nu henlagdes til gymnasierne
og til en undervisningskommission, saaledes at
de nye studenter først gjorde sin indtrædelse
ved universitetet ved immatrikuleringen den
2 septbr. En ganske væsentlig forandring har
ogsaa lov 9 juni 1903 medført, hvorved den
tidligere for alle fagstuderende fælles eksamen
philosophicum eller anden-eksamen ophævedes
og avløstes av forberedende prøver, navnlig i
filosofi samt i latin for dem, som ikke hadde
avlagt prøve heri ved artium. Dette har bl. a.
medført den forandring, at de fleste studenter
nu begynder sit fagstudium — ved siden av
studiet til den forberedende prøve —
umiddelbart efter immatrikuleringen.
Efterat, som ovenfor omtalt,
universitetsbygningerne var opført i 1840-aarene, gik en
meget lang tid, forinden nybygninger av nogen
betydning fandt sted. Den første av disse
utvidelser var opførelsen av det kemiske
laboratorium paa Tullinløkken i 1872—74. Derefter
fulgte det historiske museum (med oldnordiske,
etnografiske og numismatiske samlinger) i
1897—1903, det zoologiske museum paa Tøien
i 1903—09, universitetets nye aula, som
danner en tilbygning til Domus media, i 1909—11
et nyt universitetsbibliotek i 1908—1913 og de
botaniske og mineralogiske museer paa Tøien i
1910—1914. Endnu kan nævnes den til
universitetet knyttede biologiske station i Drøbak
oprettet i 1894. I det hele var der indtil 1911
til universitetets bygninger og de ovennævnte
forskjellige nationalmuseer medgaat ca. 5 3/4
mill. kr., hvorav noget over 3 mill. av
universitetets egne midler og noget over 2 1/2 mill.
av statsmidler.
Som nævnt var antallet av studenter, da
universitetet i 1861 feiret sit 50-aars-jubilæum,
omkring 560. Tallet er senere øket jevnt og
sterkt, saaledes at det nu — i 1913 —
antagelig utgjør omkring 1500. En ikke
ubetydelig kontingent hertil ydes nu ogsaa av de
kvindelige studenter. Det var ved lov av 15
juni 1882 at kvinder gaves adgang til at ta
artium, og ved lov av 14 juni 1884 blev de
kvindelige studenter helt likestillet med de
mandlige med hensyn til eksamener,
akademiske grader og adgang til legater og
stipendier. Senere er antallet av kvindelige
studenter stadig steget, saaledes at der i de senere
aar pleier at immatrikuleres 150 à 200 saadanne.
Et stort antal kvinder har underkastet sig de
forskjellige embedseksamener, navnlig den
medicinske; enkelte har opnaadd
doktorværdigheten, og ikke faa har fundet ansættelse i
forskjellige stillinger ved universitetet; 1 kvindelig
professor utnævntes i 1912.
Med hensyn til studenternes rekruttering
fra de forskjellige samfundslag er der i tidens
løp foregaat en betydelig forskyvning. Professor
Koht har regnet ut[1], at av de 256 studenter,
som kom til universitetet i ti-aaret 1813—22
var kun 8 bondesønner (3 procent), 13 var
sønner av betjente og bestillingsmænd i
underordnet stilling (5 procent), og hele resten, mere
end 9/10-parten tilhørte embeds- og
borgerklassen. I ti-aaret 1861—70 var der 185 eller
noget over 11 procent bondestudenter; tallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
