Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Et Vinter-Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glemme Shakespeares Text og uden megen
Vragen tage imod, hvad der fra Scenen bydes,
kunde man maaske ogsaa faa et samlet Indtryk
ud deraf, siden Shakespeare nu engang er
saa-ledes beskaffen, at han, selv naar der hugges
Stykker af ham, endnu som Torso er uden
Mage. Man kan fremdeles indrømme, at
Mu-siken, skjøndt den i det Hele er meget
tarvelig* dog har Steder, hvor den baner Vej for
Situationen og hæver den frem, og man kan
medgive, at skjøndt det sceniske Apparat er
meget for stort, vilde det maaske ikke
forstyrre særdeles, ifald det saas i meget stor
Frastand. Men det er ikke Dette, det kommer an
paa at sige; hvad det her gjælder om, er at
forstaa, at der er noget Besynderligt og
Hensigts-stridigt ved det hele Arrangement. Thi for
hvis Skyld sker det nemlig? Naturligvis ikke
for Stykkets egen Skyld, for Tilskuerens alene:
det er i Tilskueren, at Stykket foregaar, og
udenfor ham foregaar det slet ikke, det er i
Tilskuerens Sind, at Digteren har villet
fremkalde denne eller hin Følelse, f. Ex. en Følelse
af Fest, naar han lader Perdita uddele sine
Blomster, og fornemmer Tilskueren ikke, at
det bliver festligt i hans Sjæl, saa nytter det
lidet, at der er yderst festligt paa Scenen.
Men nu véd Enhver, hvor karrige Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
