Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Et Vinter-Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værelsen og Magterne ere paa saadanne ideale
Øjeblikke, hvor der er Fest i Sindet, og at det,
der fremkalder dem, aldrig er det Grove, Livets
eller Scenens Kulisser og Dekorationer, men
Noget, der ligesom Følelsen selv er af fin
og aandig Natur, et Smil, et Blik, aandfuld
Tale. Thi naar dette rammer Sjælen og rammer
den midt i Centrum, saa foregaar der Noget
indeni os, vort Indre bliver med Et produktivt,
den slumrende Indbildningskraft begynder at
drømme, at danne Skikkelser, at bygge og Alt,
hvad der henhører til Kulisserne og
Dekorationerne og den melodramatiske Ledsagelse,
besørger den saa selv med den største Lethed;
den savner aldrig et Luftkastel til en Helt. Sæt
Tilskueren i denne Svingning, og han vil den
Dag idag ikke behøve Mere, end han behøvede
paa Shakespeares i theatralsk Henseende saa
ufuldkomne Tid, kun Poesien meddelt paa en
ren og fyldestgjørende Maade, saa hvælver han
selv Løvtaget over Florizel og Perdita; men
staar allerede Løvtaget bygget paa Scenen,
saa gjør man klogt i ikke at lade Poesien
udeblive, og saa gjøre man ikke Florizel til en
«Prins af Arkadien». Mangen en Mand er
saa-ledes beskaffen, at han føler Himmelens og
Jordens samlede Lyksalighed i en elsket Kvindes
Haandtryk, men vilde gjøre sure Miner til Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
