Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Schröder: Ringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raskhed. Gjennem den tynde franske Glasur
ses bestadig den engelske Drøjhed.’ Skjøndt
Farquhar er en af de senere og derfor mere
maadeholdne af Tidens Skribenter, skjøndt
Schrø-der har bortskaaret mere end Halvdelen af hans
Stykke og digtet Resten til, og skjøndt «Ringen
Nr. 2» ikke hører til hans uanstændigste
Arbejder, er det dog let at paavise det Antydede
blot i det Lidet, der paa vor Scene er levnet
af hans Original. I Farquhars Stykke er
Klings-berg, tiltrods for sin hovedkulds Omvendelse i
«Ringen Nr. i», endnu en yderst fordærvet
Vel-lystning, der langt fra at bestaa de Prøver, som
hans for død antagne Hustru her sætter ham
paa, fortsætter sit gamle Liv efter sit Ægteskab
som før det, efter sin Kones Død som før den.
Alt dette har den sædeligt germaniske Bearbejder
naturligvis skaaret bort, han har kun beholdt
Uitnodstaaeligheden, Letheden, Franskheden,
Verdenstonen1. Men hvilken Lethed og hvilken
Tone! En Franskmand vilde kalde den raa:
Grev Klingsberg, der som fuldendt Kavaler ikke
taaler mindste Tvivl om, at han har efterladt
sin Hustru en rigelig Pengesum til hendes Under-
1 Kotzebue optog denne Karakter, gjengav den dens
Hæslighed og overdrev den til det Afskyelige i det berygtede
Stykke «Die beiden Klingsberge*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
