Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Molière: Fruentimmerskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Dannelse lægger omkring hende,
saa at Pligten for hende blev et tomt Ord og
Dyden umulig, fordi dens Væsen er Bevidsthed,
saa maatte Følgen være den, at Formen for en
saadan ung Kvindes vaagnende Elskov blev en
ubegrænset Hengivelse uden Modstand og uden |
Blu. Han har Ret, naar han skildrer sin egen |
Stamme, men ogsaa kun da. Hos Kvinden, som |
hun opvoxer i Egne, hvor Temperamentet er I
koldere og Sædelighedsfølelsen dybere, hos I
Kvinden, som hun skildres af Shakespeare eller
af Goethe eller af Oehlenschlåger, har Uviden- ,
heden i de højere Stænder i Reglen sit medfødte
Panser i Blufærdigheden.
Derfor er Agnes fransk, hendes Uskyld og
hendes List ere lige franske og hendes Elskov
er af en anden Art end den, som de nordiske
og tyske Digtere male.
Som bekjendt fuldendte Moliére
«Fruen-timmerskolen» i Aaret 1662, altsaa netop samme
Aar som han selv, 40 Aar gammel, ægtede en
sextenaarig Pige. Føler man end Tidsalderens
Letsindighed i Maaden, hvorpaa det her
forkyndes, at ingen Ægtemand undgaar sin Skjæbne,
og er dette end paa en Maade stillet op som
Stykkets komiske Pointe, saa er der dog en
tydelig Vemod i Skildringen af denne forelskede
gamle Despot, hvem en Lidenskab, der spottes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
