Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: En Caprice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være, og han bøjer i «En Caprice» det
ustadige erotiske Lune ind under Ægteskabets
Tugt.
Da jeg forleden Aften gik hen for at
se «En Caprice», tænkte jeg ved mig selv:
hvad mon Musset vilde sige om denne
Opførelse, hvis han nu paa engang kunde staa op
af Graven, gaa ind i Theatret, benytte sig af
den Kundskab til Dansken, som han har
erhvervet sig i sit Paradis, sætte sig ned og se sit
eget Stykke? — Da jeg gik hjem, anstillede
jeg den Reflexion, at, hvis Musset fik Orlov til
en Spadseretur paa Jorden, var Kjøbenhavn
neppe det Sted, han vilde søge; fremdeles, at
hvis det ikke var hans Agt at gjøre en Slags
frivillig Poenitense, vilde han neppe se sin
«Caprice» paa det kongelige Theater, og
endelig, at dersom han var gaaet derind, vilde han
sikkert ikke have oppebiet Stykkets Slutning, før
han tyede tilbage til sit Elysium. Thi vistnok er
der godt at være i det kongelige Theater, men
bedre er dog altid bedre. Det er da
vanskeligt at sige, hvad Musset vilde sagt; sandt
at sige tror jeg, han vilde have iagttaget en
betydningsfuld Tavshed og maaske som god
Franskmand have undskyldt sig med, at han
dog forstod mindre af det Danske, end han
havde tænkt. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
