Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: En Caprice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har forfægtet, at Elskoven helliger enhver
Forbindelse, at den alene vier og retfærdiggjør
enhver. Han forbavser her en nordisk Læser
derved, at de Elskende, selv hvor Intetsomhelst
er til Hinder for deres Forening, end ikke et
Øjeblik falde paa at legitimere deres Samliv ved
et Ægteskab, og han nedlægger her sin
Grundopfattelse af Elskov i disse Ord, som findes
etsteds i Bogen: «Hver Gang jeg har elsket en
Kvinde, har jeg sagt hende det med
fuldkommen Oprigtighed, og hver Gang jeg har ophørt
at elske en Kvinde, har jeg sagt hende det
med samme Uforbeholdenhed, da jeg altid har
ment, at Sligt ikke afhænger af vor Vilje, og
at den eneste Brøde her er Løgn og Bedrag.»
— Men ved Siden heraf har han som Ældre
skrevet Digte, hvori han med Forkjærlighed
forherliger den Troskab hos Kvinden, som han
troede paa uden selv at have fundet den. Han
dramatiserer det samme Sagn om kvindelig
Troskab, som Ploug har behandlet i «Fru Kerjean»;
han stræber i det skjønne Drama «Carmosine» at
vise, hvorledes den stærkeste og hedeste Elskov,
som udvortes Vilkaar adskille fra dens
Gjen-stand, kan helbredes ved højmodig Godhed og
Ømhed; han ender sin yndige lille Pjece «En
Dør skal være aaben eller lukket» med at
erklære sine Elskende for rette Ægtefolk at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
