Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Sandeau: Slottet i Poitou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løsende Slægtfølger indenfor Digtets Ramme, og
dette er dog den ufravigelige Betingelse for at
de skulle overleve en enkelt Slægt. Dette Stykke
gør det ikke. Forfatteren til «Slottet i Poitou»,
der i Alt hvad angaaer det dramatiske og
thea-tralske Anlæg viser sig som en fortrinlig Elev
af Scribe, staar med Hensyn til poetisk
Opfattelse og Aand paa samme Grund som Victor
Hugo. Hans Helt er den begejstrede og
pathe-tiske unge Plebejer fra 1830, der udmærker sig
ved Fremfusenhed, Ædelmodighed, bredt Bryst,
og tilbagestrøget Haar; hans Heltinde er den
unge Frøken fra samme Aar, fremmed for
Verden, fribaaren, aaben og uskyldig, optagen af
Tanken paa Sognets Fattige, hvis «Forsyn» hun
er. Han holder af at lade sine Karakterer kaste
Bold med en Million (et dejligt rundt Tal) under
Udbrud som «jeg er født under et Straatag, jeg
har levet i Felten, jeg har sovet i Sneen, jeg
har min Kaarde tilbage, det er nok», eller som
dette «jegkjender Fattigdommens Vej, min Herre,
jeg skal atter betræde den uden at blegne». Man
opdager da let, at han med Forkjærlighed
fremkalder Kampe mellem Tilbøjelighed og Pligt for,
som fjærn, men ægte Ætling af Corneille, at
lade Pligten sejre ved heltemodig Selvovervindelse,
at han har niere Sans for det Heroiske end
Lidenskab for det Sande, at Naivetet, Begejstring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
