Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jeppe paa Bjerget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ler, og den æsthetiske Interesse, som er den at
ville føle sin Stemning befriet og forhøjet, at
ville le ad den Skikkelse, man forstaar. Hr.
Phister begynder strax med at anslaa den
sym-pathetiske Stræng. Nille har kaldt ad ham, og
han staar i Døren. Paa hans pjuskede Haar og
paa Klæderne over Armen ser man, at han lige
har forladt Sengen; han skotter ængsteligt hen
til hende, han nærmer sig hende langsomt og
frygtsdmt, som den, der bestandig holder sig
parat til at afbøde et Slag med Armen. Hans
Ansigt er intelligent, hans Udseende er kuet,
hans Stemmes Farve er mørk eller dyster, dens
Lyd klagende og forknyt; men der er i hans
Udseende, Optræden og Diktion ikke et Træk
og ikke en Tone, som forraader den forhærdede
Drukkenboldt. Tilskueren er med ét Slag
vunden for Jeppe. Denne berettigede Idealisering af
Figuren, som allerede begynder med det rent
Udvortes, gaaer helt ind til Marv og Ben, og
opgives ikke et Øjeblik. Stærkest anvendes den,
hvor den mest#gjøres nødig, strax i
Drikke-scenen f. Ex.: Jeppe beruser sig, dog ikke som
en Dranker, men som et godt Hoved, der for
en Gangs Skyld drikker sig fuld. Han udfører
denne Idræt med en Friskhed og Oprindelighed,
som var det første Gang han fornajn
Brændevinens Virkninger; han synger, han bliver lystig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
