Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Dronning Margareta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Værker. Deres Styrke ligger ikke paa
dette Punkt.
Det kan ikke andet end slaa, i hvilken
Grad det Oehlenschlägerske Sørgespil, der
har en af sine væsentligste Forudsætninger i
Lessings Kritik af den franske Tragedie,
frembyder Analogier netop med denne Kunstart.
Lessing skrev sine Indlæg mod den franske
Tragedies Unatur som Polemiker og Befrier,
ikke som historisk og sympathetisk Kritiker.
Han angreb hyppigt de uheldigste Produkter
med den Insinuation, at disse af de Franske
ansaas for Mesterværker, og han fremstillede
som Tragediens største Svaghed netop det, der
er dens mest uomtvistelige Interesse, at den
intet Andet er end et trofast Spejl for et
stort og betydningsfuldt Tidsrum i den franske
Civilisations Historie. I sand
Menneskefremstilling staar Oehlenschläger ikke over Racine.
Det er endog et stort Spørgsmaal, om nogen
enkelt Oehlenschlägersk Tragedie (i sin Helhed),
tohundrede Aar efterat den er forfattet, vil
have bevaret samme Friskhed som «Britannicus»
har den Dag idag; endnu kan Ingen vide det;
vi kunne tales ved om Sagen Anno 2030. Men
hvorom Alting er, saa svarer den danske
Tragedies Lyrik til den franskes Rhetorik, dens
poetiske Deklamation til Racines begejstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
