Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Dronning Margareta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sans for det Komiske, og Oehlenschläger havde
denne første. Faa Motiver ere i og for sig saa
tragisk frugtbare, som en Kronprætendents
Udgiven sig for den rette Arving. En utallig
Mængde af forskjellige Tilfælde frembyde sig.
Sæt, han er ædel og ridderlig, men
ærgjærrig, som Schillers Warbeck, der udgiver sig for
Hertugen af York! Warbeck er en Bedrager,
der hader det Spil han bruger, men som kommer
over det ved Fantasteri. Saalænge han
forestiller Richard, er han Richard; han er det til
en vis Grad for sig selv, ja endog for
Medviderne i Bedrageriet. Et vist poetisk Mørke,
en Overtro, en Art af Vanvid, siger Schiller,
hjælper til at redde hans Karakter. Se ham
nu spottet af sine egne Tjenere, af hvilke nogle
tvivle om hans Person og derfor foragte ham,
Andre, der tro ham, agte ham ringe, fordi han
er fattig og lever af sin foregivne Tantes,
Burgunderhertugindens Naade. Denne haarde og
stolte Dame, der er falsk, bydende og
uforsonlig, bliver hans onde Aand. Han har solgt sig
til hende, hun ser i ham bestandig kun sit
Redskab, den falske York, Bedrageren, og hendes
Fordringer til ham tage intetsomhelst Hensyn
til hans Æresfølelse. Forgjæves vil han stræbe
ivejret; altid erindres han af hende om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
