Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Dronning Margareta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjændige Forhold, som han saa gjerne vilde
glemme, ja som han maa have glemt for at
kunne spille sin Rolle godt. Her ligger det
Bevægende endnu mere i Sjælelidelsen end i
den udvortes Ulykke.
Eller sæt, at Prætendenten selv tror
at være den, han siger, han er, og naar
han som Demetrius hos Schiller følges baade
af Troende, Vantro og Bedrevidende, hvem
fælles Had og Fordel forener, for sin egen
Del er tryg i sin Begejstring og har sin
bedste Styrke i Bevidstheden om sin Ret,
indtil en skjøn Dag da han staar i Spidsen for
sin Hær, en Mand fremstiller sig for ham og
udbeder sig en Belønning som hans
hemmelige Velgjører: det er ham, der har myrdet den
ægte Arving til Tronen og lagt den nu i sin
Ret saa visse og i sin Tillid saa sikre
Prætendent det Juvelsmykke om Halsen, som han har
berøvet den Myrdede, og som nu har været den
Levendes Vidnesbyrd. Da vil Kongsæmnet
maaske som Demetrius føle Umuligheden af at træde
tilbage, men hans indre Magt vil være knækket;
naar han iler til Mødet med sin foregivne Moder,
vil han være fortvivlet og kold, ingen af de To
vil fornemme Naturens Stemme, og selv om
Politik foranlediger Moderen til at lyse ham i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
