Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: De Uadskillelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra det Øjeblik af nu, da de to blive til
tre, og de tre til én, som der staar om
Elverpigerne, voxer det Latterlige som en rullende
Snebold. Der synes at være en Centripetalkraft
i Klister. Han sammenligner sig selv med en
siamesisk Tvilling, med en Kalv med to Hoveder.
De tre Personer danne som et stort Dyr med
sex Ben, der maa gaa ind og ud af Døren
sidelænds som en Krebs. (Motiver heraf: de
skulle vaske sig sammen, sammen ind, da Malles
Tøj bliver tørret). Sit Højdepunkt naar det
Latterlige, hvor Heiberg sætter endnu en fjerde
Person i Forhold til de tre, i Scenen, hvor
Hummer frier til Henriette, Ikke nok med, at
han frier i tvende Vidners Overværelse, som
for at have det vidnefast, at han faar en Kurv,
men Heiberg fører Sagen i den Grad ud i dens
yderste logiske Konsekvens, at da Hummer
knæler, maa Klister lægge sig dobbelt ved
Siden af, og Malle saa længe staa med krumme
Knæ, saa at Pigebarnet med Rette kan sige,
at hun ikke ved, hvem af dem der er Frieren.
Her er da det Latterlige blevet ikke blot
farce-agtigt, men rent pantomimisk — et
overordentligt og usædvanligt Fortrin; thi saaledes bliver
det ikke blot aandeligt, men aldeles sanseligt,
haandgribeligt, øjensynligt.
Lystspillet har to Extremer; det første er
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
