Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med næsten altfor nænsom Haand,» — saa
forstaar man den Nydelse, hvormed Hertz’s
versificerede Lystspil og de Stykker, der i Aand og
Tone slutte sig til dem, bleve modtagne.
Det var langtfra at Literaturen dengang i
det Hele var moraliserende, allermindst var den
moralsk-hypokonder som nu; men var man
dengang ikke moralsk, saa var man dog satirisk,
og det var en behagelig Afvexling istedenfor en
Satiriker at træffe paa en Optimist. En Satiriker
vil altid have Noget forandret, have det
anderledes end det er, denne optimistiske Digter
finder det netop kjønt, nydeligt, tækkeligt og
indtagende, som det er. Men gjør han det,
hvorledes sikrer han sig da imod, at hans
Scene kommer til at ligge lige i Niveau med
Tilskuerpladsen? Idet Hertz skriver sine smaa
Konversationsstykker, tager han Ordene lige fra
vore Læber; det er de Ord, vi bruge i den
daglige Tale, samme Ordstilling, de samme
Ordføjninger, samme Spring og Vendinger.
Men det forstaar sig, han polerer Ordene en
lille Smule først, han ciselerer dem, han retter
paa dem som Ole Lukøje paa Hjalmars daarlige
Bogstaver, han nitter dem til hinanden i
rytmiske Rækker af den fineste Velklang, han
slynger disse om hverandre som Snore, delef
Linjerne paa kryds og tværs ved Samtalen, lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
