Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Replikerne flyve som Fjerboldte fra Haand til
Haand og giver Verset indtil tre-, fire-,
fem-dobbelte Rim; det er ligefuldt samme
Ord-forraad og samme Talevis. Men det klæder
vor Diktion at komme under hans Behandling;
han laaner den et Øjeblik, puster blot paa den
og gj engiver os den saa ubeskaaren og
uforfalsket. Det gaar da med den som med en
Plante, der stod tør, vissen og hang med
Blomsten, men som nu, da den er bleven
vandet, rejser sig, løfter Hovedet, svulmer af
fine, lysegrønne Safter og dufter frisk.
Han siger til den gamle, indskrænkede
Oberst, til den retskafne, pedantiske Huslærer,
til den stive, værdige, filistrøse Amtmand, der
ser sig om efter en Kone, til den dygtige, men
lidt karakterløse Advokat («Amors Genistreger*,
«Den eneste Fejl», «En Dag paa Øen Als»):
«Sid for mig et Øjeblik, jeg tager kun det
almindeligste, flygtigste Omrids af Eders
Personlighed, jeg bruger Jer kun til et versificeret
Lystspil. Vær da paa ingen Maade bange for,
at jeg skal gjøre Jer latterlige, tvertimod I
skulle blive vel tjente med min Behandling.
Jeg véd det nok, min gode Oberst, De er en
lille Smule dum, men jeg skal sørge for at
blande denne lille Dosis Dumhed i saa stor en
Mundfuld Hjærtensgodhed, at Publikum næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
