Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryksmaaden vinder Digterens Hjærte. Dog
har han end mange Gange fremstillet Kvinden i
hendes Svaghed, saa har han andensteds vist os
hende iklædt fuld Styrke. Man læse Louises
Rolle i «Indkvarteringen»! Allerede i den første
Scene slaar hendes sejrrige Logik alle hendes
Mands Argumenter af Marken. Hun overvinder
først ham, dernæst Søsteren, hvem hendes
erfarne og dog moderlige Blik ganske omspænder
og behersker; saa følger fint, aandrigt Railleri
i Scenen, hvor Manden forraader sin Skinsyge,
saa overgivent Koketteri, som bringer Manden,
der staar paa Naale, til Fortvivlelse, og som
paa én Gang er en Ironi over ham, der har sat
sin Krig igjennem, over Søsteren, der er
fortvivlet ved at skulle forestille gift Kone, og
over Elskeren, der rent forstyrres og forbavses.
Hertz vover at lade hende kalde «en meget
spirituel Pige», ligesom han i
«Gjenganger-brevene» og i «Debatten i Politivennen» vover
at gjøre opmærksom paa Godheden af sine egne
Vers — et Træk, som en Digter iøvrigt ikke
skal misbruge.
Hvad er det nu for en Spændfjeder og
Drivkraft, hvorved han gjør disse Skikkelser
dramatiske? Hvad anden end Elskov, hvis
Pris han ikke mindre ivrigt end Chr. Winther
har sunget. En Hymne til den er «Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
