Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrings Hus», hvor Alt drejer sig om dens
fortryllende, frygteligt ydmygende, Alt
overvindende Magt; en Lovsang over den er «Kong
Renés Datter», hvor vi se den komme som
det pludseligt aabnede aandelige Syn, der
omskaber alle Omgivelser, og en Elskovens
Tragedie er «Ninon?, hvor vi se den i Strid
med menneskelige og guddommelige Love: Ved
romantisk Lidenskab virke disse Skuespil. Men
Hertz kjender ogsaa Elskoven i andre
Skikkelser. Han, som sværmer saa stærkt for Ovid,
(«Filologen til sin Elskede») og er saa lidet
paavirket af Grækerne, vil have meget tilovers
for den romerske Amor; han, der vurderer den
mediceiske Venus saa højt (Digtet «En Drøtm)
og synes at kjende saa lidet til den store fra
Milo, vil kunne skildre Elskoven i mindre Stil,
mere moderne, mere ubetydelig. Dog saa let
som Heiberg tager sig Sagen, vil han,
Erotikeren, aldrig kunne det: naar Heiberg i «Et
Eventyr i Rosenborghave» lader den unge Mand
paa én Gang være indtaget i to Søstre, saa
afgjør den Omstændighed at han erfarer, hvilken
af dem, der er ugift, hans Valg; naar Hertz i
«Indkvarteringen» bruger samme Motiv, da er
det Amor selv, der leder den unge Mand, saa
han trods Mystifikationen finder den, han kan
opnaa, og forelsker sig i hende, skjønt han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
