Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vel ikke er af Petrine, men dog af
Amtmanden skal kunne antages for digtet af hende,
er et Mesterstykke i sin Art, eller rettere
ene-staaende i sin Art. Danske Kvinder have endnu
aldrig vist sig istand til at skrive lyriske Vers;
men kunde de skrive Vers, vilde de skrive
saaledes. Pointen er da den, at den unge Piges
dybt poetiske Sind, skjønne sindrige Tale og
billedrige Sprog paa engang bestyrker Mistanken
og afvæbner den mandlige Uvilje over
Verse-skriveriet, indtil Sandheden opdages.
Denne varsomme, kjærlighedsfulde
Opfattelse af de finere Klassers Liv, der gjenindsætter
Amor, den af Holberg og Heiberg lige
haard-nakket fra Lystspillet fordrevne Potentat, i hans
naturlige Rettigheder, har sin selvskabte,
medfødte Form i det rimede Vers. Kun i Hertz’s
Vers er hans Sjæl tilstede. Hvis Nogen kort
og let vilde komme paa det Rene med, hvad
Hertz er for en Slags Aand og følte sig
skræmmet af de 16 Bind Dramer + 4 Bind Digte + en
halv Snes Bind Fortællinger, Eventyr og Rejser,
saa burde man give ham de to første Bind af Hertz’s
lyriske Digte og sige: Tag og læs! Dersom
han da ikke mangler den Evne i Forhold til
Vers, som man i Musiken betegner med Ordet
musikalsk, saa vil han blive henrykt, han vil
aldrig i den danske Literatur have truffet noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
