Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lignende. Han vil fornemme, at der her i den
mindste Strofe er en Sum af Vellyd, som ellers
er spredt over långe Digte, føle at denne Digter
ikke tager et Ord i sin Mund eller i sin Pen
uden at han bader det, drukner det, nedsænker
det i Vellyd, gjennemtrænger det med Vellyd.
Ligesom man i Livet kan træffe et Menneske,
i Sammenligning med hvem En synes en Bjørn,
en Anden en Torsk, en Tredje en Kat, som
var kun denne Ene et Menneske, saaledes
synes i Sammenligning med denne Digter hin
en Fusker og denne en Skraalhals, hin en
Buldrebasse og denne en Dilettant, kun han
ene en Kunstner. Selv Paludan-Miiller kan i
sine Ungdomsværker synes kold og klirrende
ved Siden af ham; thi der er hos Hertz en
bedre Økonomi, en mere følt Teknik, en mere
udpræget metrisk Vilje end den, som denne
vor fortrinligste Versifikator i sin Ungdom
besad. Hertz synger ikke af fuldt Bryst, han
har ikke megen Stemme, men dens Klang er
yndig og sjælden. Det er ikke Chr. Winthers
fyldige Naturtoner, ikke hans Nattergalestrube
— man vil ikke i Hertz’s Digte kunne finde en
Treklang som «Flyv, Fugl, flyv» — men det,
hvorved her virkes, er noget Andet, jeg intet
andet Navn har for, end: det er Magi,
Vellydens Magi. Det er denne, som griber, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
