Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Kong Renés Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bemærker: hvad siger ikke Aristoteles! I
Poe-tikens 25de Kapitel bestemmer allerede han, at
en Fejl mod Lægekunsten ikke er en Fejl i
Poesien. — Hvilken er altsaa Hertz’s
Frem-gangsmaade? han sammenpresser det Successive,
sætter det Umulige, gjør det sandsynligt ved
en ny Umulighed, overspringer det Nødvendige,
forudsætter for at bøde derpaa det Unødvendige,
skaber sig Vanskeligheder, som han overvinder,
og frembringer ved al denne Adderen og
Sub-traheren-, Sammensmelten, Fortætten og
Fortynden, Blanden af virkelige og uvirkelige
Elementer et organisk Hele, der lever sit
selvstændige, harmoniske Liv, fra først til sidst
besjælet af ét Aandepust, én Tanke.
Thi Hertz ledes ikke af nogen fysiologisk
Interesse, ikke heller af nogen blot psykologisk,
saa det i og for sig skulde være ham
magt-paaliggende at beskrive de Sjælstilstande, som
følge med Synets Gjenerholdelse; ikke heller
ledes han .af to Interesser, saa han skulde føje
den erotiske til den fysiologiske, som Scribe
har gjort, da han i «Valérie» lader Elskeren
operere den unge Pige for Blindhed. Nej, han
gjør alle de anførte Forudsætninger tjenende,
idet han forvandler den hele Tilstand til et
Sindbillede, gjør Trangen til Synet til et Symbol
paa en sjælelig Trang, skildrer Blindheden som.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
