Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Kong Renés Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parallel, som Analogi til Kvindens Liv, før hun
elsker, og gjør Synets Erhvervelse fra en
fysiologisk Operation til en Definition paa
Kjærlig-heden. Ved Synet, som den Elskede fremkalder
hos Jolanthe, aabnes der ikke blot en hel ny
Verden for hende, men hun lærer Tristan selv
fra en ny Side at kjende. ’ Hertz har i sin
Spiritualisme ingen Brug for en Verdensorden,
i hvilken Blindhed kan helbredes ved et rent
legemligt Snit, uden Sjælens Trang til Lyset.
I hans poetisk-romantiske Verden er den
sjælelige Higen det nødvendige Første, og
Kjærlig-heden Trangens første Bevæger. Den første
Anelse om Lyset og den første Fornemmen af
Elskov, den første Kundskab om Farvernes
ydre Verden og den første Følelse af
Lærig-slemes indre, Elskerens Komme og Sollysets
Komme blande sig sammen, væve sig ind i
hinanden, kunne ikke mere skilles ad. Dette
er Stykkets Poesi.
At fremstille Kj ærligheden hos en blind
Pige er at skildre en Specialitet. Men
Poesien er det Almengyldige. Til det
Specielle tyer man, naar i en Literatur det
Almenmenneskelige er opbrugt, i
Raffinements-og Forfaldsperioder, naar Kunsten begynder at
synke. Man kan ikke ganske frikjende Hertz
for her (som i «Ninon») at have skildret det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
