Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Kong Renés Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abnorme, og det er ikke heller paa Værker
som «Kong Renés Datter» at en Literatur
bliver bygget; den grundlægges paa Værker
som «Aladdin». Men undertiden lykkes det
en Digter at bruge selve det Abnorme til at
faa det Menneskelige frem. De Foe har f. Ex.
i «Robinson Krusoe» benyttet den ganske
særegne Undtagelses-Tilstand, hvori et Menneske
befinder sig, der er henkastet paa en øde 0,
til at fremstille alle Livets Urfomødenheder og
alle de oprindeligste Opdagelser og Opfindelser
i Forkortning. Det Skjønne i «Kong Renés
Datter» er, at Hertz har forvandlet den sjældne
pathologiske Tilstand til det aandeligt
Almengyldige: Kvinden, siger han, der ikke elsker,
er blind; den Elskede bringer Lyset, er Lyset,
lægger en ny Jord for sin Dames Fødder og
hvælver en Himmel over hende. Atter her er
hvad der i Livet viser sig som Udvikling og
Væxt trængt sammen i Symbolet; her i Digtet
gjør Elskoven i et Øjeblik den Elskende
aandeligt seende.
«Kong Renés Datter» er da et af de Stykker,
ved hvilket man klarest ser Forholdet imellem
Virkeligheden og den romantiske Poesi. Da
Stykket, bearbejdet af en vis Gustave Lemoine,
i sin Tid blev opført i Paris, skal Jules Janin
have moret sig meget paa dets Bekostning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
