Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vending mod Stykket, at det skildrer alle
Følelser traditionelt.
Min anden er denne: Renlighed er en Dyd,
men det er ikke den højeste. Den lutrede
Virkelighed er ikke mere den virkelige. Vistnok
er Harmoni at foretrække for Disharmonier,
men Harmonien er fattig, naar den er vunden
for let. Man besejrer og forsoner ikke de
Disharmonier, som man ignorerer. Hvad Hertz
kaster paa Døren, fordi det er grovt, det
banker paa Døren og fordrer at indlades, fordi
det er sandt, i Sandhedens Navn, og dette
Navn er ligesaa kraftigt som Kongens. Hvad
Hertz omhyggeligt fjærner, fordi det ikke er
pænt, det vil ind, fordi det er uopdragent, og
Naturen er den store Uopdragne. Med Naturen
følge Lyder og Fejl; thi, Sbm Feuerbach siger,
i Dyden udtaler Mennesket sig, i Fejlen Naturen.
Hvad nytter det at vise os Mennesker, der lyde
Pligtens Love og handle paa en Snor, naar
Naturen bestandig gaar over Stregen. Alle
disse Personer ere ædle, værdige og fine
Naturer; jeg tvivler ikke paa, at der gives
saa-danne, men de ligne ikke mig, og jeg forstaar
dem ikke; naar jeg er lystig, er der en Nar
indeni mig, som rasler med sine Bjælder; naar
jeg elsker som Fortunio, er der en Sværmer
indeni mig, hvis Lidenskab ikke er artig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
