Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans, og naar jeg er forurettet som Marchesen,
er der en Døvstum indeni mig, der ikke tager
mod Ræson og ikke nøjes med halv Vished og
halv Hævn.
Boccacio har skrevet en Novelle om en
ung Dame, der forelsker sig i en Yngling,
som ikke kj ender hende, og som, ved for
en Dumrian af en Munk at beklage sig over
hans fingerte Efterstræbelser, faar ham lidt efter
lidt underrettet om, at hun elsker ham, at hun
bor der og der, at hendes Mand er ude paa
den og den Tid. Det Usædelige hører her med
til Lokalfarven, det Morende her er
Kvinde-snildheden, som Udtryk for Kvindenaturen. I
Hertz’s Stykke er dette Morende svækket, idet
den unge Pige opsøger den unge Mand, for
gjennem ham at virke til Fordel for sin Søster
og kun sekundært gaar sit eget Ærind. Endnu
svagere bliver Virkningen derved, at han
allerede forud er indtaget i hende og maa have
Alting ind med Skeer, før han overvinder sine
Skrupler saa vidt, at han stiller sig til hendes
Tjeneste. Saaledes er da Marchesen det bedste
Menneske, hvem en naturlig Mistanke har gjort
ulykkelig og uretfærdig, hans Hustru det u laste
-ligste Væsen, hvem en plump Fejltagelse har
plettet, Fortunio den ædleste Yngling, hvis
Dyd vilde bestaa en endnu større Prøve end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
