Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den ringe, hvorpaa den sættes, Chiaretta den
fortræffeligste unge Pige, der kun et Øjeblik
kommer i en falsk Stilling paa Dydens lige Vej.
Enhver kjender Historien om Fanden og
Blæsten. De gik sammen over Frueplads.
Fanden sagde: «Vent lidt, jeg skal et Øjeblik
ind til Bispen», Blæsten blev udenfor, men
Fanden kom ikke tilbage, og siden den Tid
blæser det bestandigt paa Pladsen. Faa kjende
imidlertid hvad videre skete. Næppe var Vinden
bleven ene, før Dyden, som i sin Uskyldighed
Intet anede, kom gaaende over Pladsen. Her
tog Blæsten fast i den, og i sin Forskrækkelse
foer den gjennem Luften lige ned paa Kongens
Nytorv og ind i Theaterbygningen. Siden den
Tid har Dyden, hver Gang den kom i Vinden,
tyet til det kongelige Theater. Der har den
fæstet Rod, der finder den sit Publikum. Thi
Publikum, som ikke har de simpleste
Grundbegreber om Poesi, antager det Stykke for et
smukt Stykke, hvori der ytres smukke
Syns-maader, og den Karakter for en god Karakter,
der er god i Ordets moralske Mening. Bifald
gives den Skuespiller, som har den ædle Replik,
Skurken høres med udelt Mishag, og det er
endda et Under, at Skuespilleren ikke faar Bank
i Theaterporten, naar han gaar hjem. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
