Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærkt i Behandlingen af det overnaturlige
Ele-ment.
Hostrup holder af at kalde det tilhjælp:
han bruger det dels efter Heibergs Exempel,
fordi det gjør Prosaverdenen mere prosaisk og
derved mere latterlig, dels som Overskou i
«Capriciosa», eller Andersen i «Lykkens Blomst»,
fordi det sparer ham en besværlig
Forstands-Motivering og uden videre sætter Handlingen i
Gang; men med sit barnlige Sind anvender han
det især, fordi det giver Lystspillet et
barnligere, kaadere Sving. Hovedvanskeligheden ved
at lade det Overnaturlige spille ind i et
Livsbillede af vor Tid og vore Sæder, er den at
smelte de to Verdener sammen til en Enhed,
saa at Værket ikke gaar midt over, ligesom
de Malerier af italienske Malere, i hvilke
Handlingen, der foregaar paa Jorden, ikke har noget
at gjøre med den, som skér i Luften. Dette
har Heiberg i «Syvsoverdag» opnaaet ved den
geniale Idé, at lade tre af de samme Personer,
der forekomme i den prosaiske Verden,
forflyttes 500 Aar tilbage i Tiden. Paa samme
Maade, som han beholder Stedets Énhed og
forandrer Lokalet, beholder han ogsaa alt det
væsentlige i Personernes Karakter og modificerer
blot Kostymet. Kun hvor denne
Sammensmeltning er sket, tro vi paa det Overnaturlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
