Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfatte det som mere end blot Maskine. I
nogle af vore Lystspil («01e Lukøje» f. Ex.)
har Digteren stræbt at affinde sig med
Forstanden ved at præsentere os det Eventyrlige
som Drøm. Drømmen er unegtelig den
simp-leste, men tillige den groveste Form for en
fremmed Virkeligheds Indtræden i Lystspillet.
Thi Drømmen er i vort daglige eller natlige
Liv det Tilknytningspunkt, vi besidde for
Poesiens overnaturlige Tildragelser. Drømmen er
den sande Mirakelgjører. Den gjør Minutter
til Aar, den bærer os gjennem Luften, den
gjør os usynlige, den kalder de døde op af
Jorden og viser os dem livagtigt, som stod de
levende for os. Vel er Drømmen flygtig, uden
Sammenhæng og Orden, og sé vi en ordnet
og fornuftig Handling foregaa paa Theatrets
Brædder, ere vi lidet tilbøjelige til at modtage
den Forklaring, at denne massive Virkelighed
er en Drøm; ligefuldt er, saasnart der skér et
Brud paa Virkelighedens Love, Drømmen den
Tilflugt, der altid staar aaben, og skjøndt
Heiberg ganske kan undvære den, holder han sig
dog i «Syvsoverdag» endnu som god Diplomat
denne Bagdør aaben. Hostrup er mindre fin;
han trækker i »En Spurv i Tranedans« som i
«Mester og Lærling* det Mystiske, der første
Gang fremtræder i Nattens Stilhed, helt frem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
